YourDomain.Com © 2006 

 

B93

 

Endelig lykkedes det J

 

En tiltrængt sejr efter lige ved og næsten i et par kampe - modsat de sidste kamp havde vi denne gang ikke mange chancer, men var til gengæld effektive og igen var det Anis som fik skubbet bolden over strengen. Dette skete allerede omkring midten af første halvleg og herefter blev der kæmpet og løbet det bedste drengene havde lært og hvis de var lidt trætte da de kom hjem, var det meget forståeligt - for træneren havde råbt dem alle til at løbe et par meter mere end de orkede og troede de kunne J.

Vi spillede på en meget stor bane og derfor blev løbe turen fra forsvar til angreb også ekstra lang og der blev gjort hyppigt brug af at vi havde 3 udskiftere med. Selvom B93 havde et overtag i spil var vi kampen igennem farlige på kontra angreb. Men når vores spillere endelig nåede i skud afstand på deres mål, var kræfterne brugt op og der var ikke så meget krudt tilbage til at skyde med. Samtidig var B93 drengene også hurtigere end vores angribere, så de skulle af dribles et par gange på vej mod mål.

I vores ende af banen kæmpede forsvaret en brav kamp og var meget på dupperne når B93 var i nærheden og når det lykkedes B93 at komme til skud, gik bolden enten lige forbi mål eller Hjalte tog sig sikkert af skuddene inden for mål rammen.

Men alle drengene gav sig virkelig 100% + lidt mere og det er jo nok formularen til flere sejre, da vi generelt er meget jævnbyrdige med vores modstandere.