|
3. juni hjemme mod FB
Første modstander mål og første nederlag i en turnerings kamp i år.
Kampen blev spillet i storm vejr på Rødovre siden af engen. Rune var ramt af mavepine og Magnus dukkede aldrig op. Så fra start var vi 6 spillere klar. Men hurtigt fik Sebastian hovedpine og så var vi 5. Lidt hurtigt kommer vi bagud både 1-0, 2-0 og 3-0 på nogle flotte kontra løb fra FB uden at vi rigtig får udnyttet nogle af vores chancer i den anden ende. Vi får scoret til 1-3 (Mathias tror jeg?) men kort før halvleg scorer FB til 4-1.
I anden halvleg gør Morten dommeren opmærksom på at vi må sætte en ekstra mand på banen :-) og fra start dominere vi totalt og får scoret til 2-4 (Hjalte). Igen er vi så 5 på banen men FB udnytter igen nogle kontra løb til at få scoret til 5-2. Herefter er holdene lidt flinke ved hinanden og der bliver scoret lidt nemme mål til 6-2 og 6-3 (Viggo fra hjørneflaget), som blev kampens resultat. Rune's mavepine forsvandt lidt i 2. halvleg hvor han fik mere spille tid, mens Magnus aldrig fandt os.
FB var såmænd ikke bedre end os, men desværre bliver vi nogle gange lidt ivrige og vil gerne alle løbe efter samme bold og modstander og pludselig står en modstander fri foran vores mål. Det må vi prøve at snakke lidt om og undgå bedre fremover.
|