YourDomain.Com © 2006 

 

Dagbog Aalborg City Cup

 

Selvom vi ikke fik point eller sejre, tror jeg alle var enige om at vi har haft en super tur til Aalborg City Cup. Drengene fungerede fint sammen socialt og der har været meget få gange hvor det var nødvendigt at hæve stemmen og de har nok lidt mere ”hår på brystet” efter denne oplevelse.

 

Torsdag:

Selvom turen derop var temmelig lang – ca. 4 timer – gik den forholdsvis smertefrit, selvom Thomas’s bil måtte gøre et ekstra holdt pga. mave problemer.

Efter tilmelding hos stævne ledelsen tog vi ud til vores skole – Løvvangs skolen – i Nørre Sundby (kendt for at her går Mohammed Ali fra X-factor).

Kl. 14:00 var vi klar til første kamp mod SC Langenhagen. Efter en jævnbyrdig kamp tabte vi 1-3.  Kl. 15:30 var der åbnings ceremoni, med dans og kanoner og Kl. 17:00 spiste vi aftens mad i det store Cirkus telt og tog herefter i Tivoli, hvor vi var indtil kl. 21:00 hvor tivoli lukkede. Herefter kunne de bare løbe rundt på skolen og holde lidt øje med vores Svenske naboer. Kl. 23:00 skulle der være ro, så drengene blev sendt i seng lidt før og underholdt hinanden med lidt optræden før sove tid.

 

Fredag:

Der skulle være ro  og soves indtil Kl . 7:00 og kl. 8:00 tog vi af sted til turnerings pladsen og fik morgen mad i teltet. Kl. 10:00 skulle vi spille første kamp mod APK Woronin fra Polen. Efter resultaterne dagen før burde det være en kamp som vi skulle vinde, men hurtigt viste det sig at være en endog meget vanskelig modstander og vi var også lidt trætte og tabte 1-6. Det var virkelig nedtur og drengene hang med hovederne. Polakker var dog under stærk mistanke om at have fiflet med holdet og bruge for gamle spillere i kamp mod os, da de også havde et u12 hold med i turneringen. Vores venner fra Lyseng klagede på vores vegne over dem til turnerings ledelsen, men det er svært at bevise noget. Inden næste kamp tog vi tilbage til skolen, hvor drengene ”slappede af” med fodbold og leg inden vi igen drog af sted mod kamp pladsen og spillede mod Lyseng kl. 14:00. Her tabte vi god nok 1-4 – men Lyseng var et meget, meget stærkt hold som har spillet 7 mands bold i 2 år. De kom også i finalen i Aalborg, som de dog tabte. Så på  trods af nederlaget til dem var moralen på holdet højt hele kampen igennem og på trods af nederlaget var alle glade efter kampen.  Herefter blev vi på pladsen indtil spisning kl. 17:00 og vi gjorde klar til næste kamp kl. 18:40. Her skulle vi møde SV Empor Berlin. De skulle bruge en 2-0 sejr for at komme med i finale runden. Dette havde vi ikke gjort det store notits af, men langt ind i 2. Halvleg stod kampen stadigvæk 1-0 til Berlin og da Berlin scorede til 2-0,  brød ”helvede løs”. Måske 50-100 spillere og ledere fra Berlin holdene løb ind på banen i jubel og vores drenge stod måbende tilbage og overværede seancen. Herefter var der så meget larm og jubel omkring banen at vi umuligt kunne råbe spillere op. De ”stenede” lidt og  tabte slutteligt med 4-0. Men på trods af nederlaget tror jeg drengene syntes at det havde været en stor, stor oplevelse og de kæmpede og spillede faktisk en rigtig flot kamp.

Herefter tog vi tilbage til skolen og havde her en aftale om at der var tvunget fælles bad og det plejer vores veltilpassede drenge jo ikke. Og chokket blev ikke mindre da vi kom til badet. Her var måske 20 andre drenge i bad, som havde stor underholdning i at køre ”røvtur” på linoleums guldet fra den ene ende af badet til den anden. Til at starte skulle vores drenge ikke ud i det bad, men efter et stykke tid var der dog alle der ude og kørte mange ”røv ture” inden de blev hevet ud af badet igen.

Reglen var den samme som dagen før der skulle være ro kl. 23:00. Dette gik dog forholdsvis nemt, da de efterhånden var temmelig møre.

 

Lørdag:

Der måtte i dag soves til kl. 8:00.  Og det blev der, de skulle alle vækkes. Turen gik igen til pladsen med morgen mad i teltet, denne gang forbi stort karneval i Aalborg. Kl. 10:00 var der kamp mod TSV Apensen 1, som var blevet nr. 3 i deres pulje. Hjalte tog sammen med Morten til konfirmation i Aarhus, så vi var kun 9 trætte spillere tilbage. Og vi var meget, meget trætte og enkelte havde simpelthen ikke mere strøm på batteriet. Samtidig var det absolut et af de bedste hold vi har mødt og som var meget uheldig med ikke at komme i finale runden. De havde bl.a. scoret 28 mål i deres pulje kampe og vi fik også et ordentlig gang smæk på i alt 9-1. Senere lørdag vandt Apensen yderligere 2 kampe og blev samlet nummer 5.

Efter denne kamp tog vi tilbage til skolen og ryddede op og så gik turen hjem til Vanløse.